Liter til milliliter

Liteten blev indført i Frankrig i 1795 som rumfanget af en terning med en kantlængde på 10 cm. I 1901 blev den omdefineret som rumfanget af ét kilogram rent vand ved dets største massefylde, hvilket viste sig at være omkring 1,000028 kubikdecimeter. Den lille forskel skabte forvirring i præcist arbejde i årtier. I 1964 genindførte Generalkonferencen for Mål og Vægt den oprindelige betydning, og siden har en liter været præcis én kubikdecimeter.

Liter er ikke selv en SI-enhed, men den er godkendt til brug sammen med SI. Både lille l og stort L er tilladt som symbol. Det store L blev godkendt i 1979, fordi et lille l let forveksles med tallet 1.

En milliliter er en terning på 1 cm i hver retning, så 1 mL svarer til 1 cm³, som i medicin og om motorer skrives cc. En flaske på 1,5 L rummer 1.500 cc, og en motor på 2,0 L har et slagvolumen på omkring 2.000 cc. Sprøjter, drop-poser og laboratorieglas er mærket i mL, så en mængde angivet i liter bliver som regel omregnet, før den måles af.

Vand knytter rumfang til masse: 1 L vand vejer tæt på 1 kg og 1 mL tæt på 1 g. Derfor kan en køkkenvægt erstatte et måleglas, når du fx skal bruge 750 mL vand.

Korte decimaltal giver flest fejl. 0,25 L er 250 mL, ikke 25 mL, og 0,05 L er 50 mL. 1,75 L er 1.750 mL. Et godt check er, at tallet i milliliter skal være tusind gange større, så det har altid tre cifre mere før decimaltegnet.

Den modsatte retning finder du under milliliter til liter. Til amerikanske gallons, quarts eller cups kan du bruge liter til gallons eller enhedsomregneren.