Fahrenheit til kelvin

Fahrenheit og kelvin adskiller sig både i nulpunkt og i gradstørrelse, så omregningen består af to trin. En Fahrenheit-grad er 5/9 af en kelvin, og Fahrenheit-nulpunktet ligger 459,67 grader over det absolutte nulpunkt. Den enkleste formel er derfor K = (°F + 459,67) × 5/9. Går man via Celsius, får man samme resultat: 98,6 °F er 37 °C, hvilket er 310,15 K.

Nogle referencepunkter til kontrol: 0 °F er 255,37 K, vands frysepunkt ved 32 °F er 273,15 K, en stuetemperatur på 70 °F er 294,26 K, og kogende vand ved 212 °F er 373,15 K. Ved −40 °F mødes Fahrenheit- og Celsius-skalaen, og det svarer til 233,15 K.

Studerende og ingeniører i USA har ofte data og formler i Fahrenheit, men har brug for absolut temperatur, for eksempel til gaslove, stråling eller varmemaskiners virkningsgrad. Fysikbøger og de fleste videnskabelige programmer forventer kelvin, så omregningen er et fast trin i afleveringer og laboratorierapporter.

Amerikansk termodynamik har desuden sin egen absolutte skala, Rankine, opkaldt efter den skotske ingeniør William Rankine. Den bruger grader på størrelse med Fahrenheit-grader, men starter ved det absolutte nulpunkt, så °R = °F + 459,67. At omregne Rankine til kelvin er blot en multiplikation med 5/9, og det er netop genvejsformlen ovenfor. Ældre damptabeller og noget luftfartsarbejde bruger stadig grader Rankine.

Den almindelige fejl er at gange, før man trækker fra. 212 × 5/9 − 32 + 273,15 giver 359 K, hvilket er forkert; man skal først fjerne forskydningen på 32 grader, derefter skalere og til sidst flytte til kelvin. En anden fejl er at stoppe ved Celsius og skrive K på resultatet. Hvis dit svar er et lille tal for en normal vejrtemperatur, er du stadig i Celsius.

Til Celsius-målinger kan du bruge Celsius til kelvin, og til almindeligt vejr Fahrenheit til Celsius.