Komprimer PDF uden kvalitetstab (tabsfri vs. tabsgivende)

En PDF er en pakke af objekter: sidebeskrivelser, skrifttyper, billeder, annotationer og en krydsreferencetabel, der fortæller en læser, hvor hvert objekt starter. Tekst fylder næsten ingenting, for en side prosa er nogle få kilobyte tegnkoder plus tegneinstruktioner. Billeder er anderledes. Et enkelt foto i en rapport beholder den opløsning, det havde, da det blev indsat, så et telefonbillede på 12 megapixel, der er krympet til et miniaturebillede på siden, kan stadig fylde 3–5 MB i filen.

Scanninger er det ekstreme tilfælde. Hver scannet side er ét billede i fuld sidestørrelse, og en farvescanning af et A4-ark ved 300 DPI er cirka 2480 × 3508 px. En scannerapp, der gemmer siderne med let JPEG-komprimering, giver 1–3 MB pr. side, så en lejekontrakt på ti sider bliver til en vedhæftning på 20 MB, selv om den måske kun indeholder 30 KB egentlig tekst.

Resten af vægten gemmer sig, hvor du aldrig ser den. Fuldt indlejrede skrifttyper kan fylde 200–500 KB hver for store CJK- eller displayfamilier, det samme logo kan være gemt én gang pr. side, og filer, der er redigeret mange gange i Acrobat, indeholder trinvise opdateringer, hvor hver lagring tilføjer ændringer i stedet for at skrive filen forfra. Vedhæftede filer, formulardata og miniaturebilleder af sider fylder yderligere.

Tabsfrie trin omskriver filen uden at ændre en eneste pixel eller et eneste tegn. Objektstrømme, der kom med PDF 1.5 i 2003, pakker hundredvis af små objekter i én komprimeret blok i stedet for at gemme dem som ren tekst. Dublethåndtering finder identiske billeder og skrifttyper og beholder én kopi. Delmængder af skrifttyper beholder kun de tegn, dokumentet bruger, og oprydningen fjerner XMP-metadata, miniaturebilleder af sider, forældreløse objekter og de gamle versioner, som trinvise lagringer efterlader. Tilsammen sparer de typisk 5–30 % på en teksttung fil.

Trin med tab ændrer billeddata, og det er her, de store besparelser ligger. Nedsampling reducerer et billede til en målopløsning, for eksempel fra 300 DPI til 150 DPI, hvilket fjerner tre fjerdedele af dets pixels. Omkodning gemmer det som JPEG i en valgt kvalitet, og når farvescanninger konverteres til gråtoner, forsvinder to af tre farvekanaler. Med fornuftige værdier er intet af det synligt i normal læsestørrelse, og det er dét, folk mener med at komprimere uden at miste kvalitet.

Hvor meget en PDF krymper, afhænger langt mere af, hvad den indeholder, end af hvilket værktøj du bruger. En rapport eksporteret fra Word eller Google Docs er allerede for det meste tekst med delmængder af skrifttyper, så der er lidt tilbage at fjerne. En præsentation eksporteret fra PowerPoint med fuldsidefotos eller en stak telefonscanninger kan miste næsten hele sin vægt, fordi billederne aldrig blev tilpasset den side, de sidder på.

Tallene nedenfor er typiske intervaller og ikke målinger af en bestemt fil. Brug dem til at afgøre, om det overhovedet er værd at prøve at komprimere, og hvilken indstilling du skal starte med, når et dokument skal holde en bestemt grænse.

Uploadportaler angiver en grænse og afviser alt, der er en enkelt byte over. Ved 200 KB er der plads til en til tre scannede sider i gråtoner ved omkring 150 DPI, hvilket holder 10 pt-tekst læselig; komprimer en PDF til 200 KB starter netop ved den grænse. Ved 500 KB er der rigeligt plads til en farvescanning af et ID-kort plus nogle sider tekst i gråtoner. Ved 1 MB og 2 MB handler spørgsmålet som regel om sideantal frem for kvalitet, da ti sider i farver kan være i ved 150 DPI.

Arbejd dig nedad i en fast rækkefølge, så kvaliteten kommer sidst. Fjern sider, formularen ikke beder om, beskær det tomme papir omkring kort og kvitteringer, skift sort tekst til gråtoner, og lad så opløsningen falde før JPEG-kvaliteten. Kvalitet under cirka 40 giver blokagtige glorier omkring bogstaver, mens 120 DPI i gråtoner stadig læses tydeligt. En tilstand med målstørrelse klarer denne søgning for dig; komprimer en PDF til 1 MB dækker den mest almindelige opgave og ansøgningsgrænse.

Lad en lille margin være tilbage. Nogle portaler regner en kilobyte som 1.000 byte og andre som 1.024, så en fil, der vises som 200 KB på din computer, kan være 204.800 byte og stadig blive afvist af en formular, der mener 200.000. Sigter du efter 190 KB, 480 KB eller 0,95 MB, undgår du diskussionen.

Alle skrivebordsprogrammer kan gøre en PDF mindre, men de giver dig forskellig grad af kontrol. Acrobat Pro har både en komprimering med ét klik og en fuld optimering: PDF Optimizer indeholder Audit space usage, som viser præcis, hvor mange byte der går til billeder, skrifttyper, indholdsstrømme og bogmærker, så du kan se, om komprimering vil hjælpe, før du prøver. Word kan ikke komprimere en eksisterende PDF, men afgør, hvor stor PDF'en bliver, når du eksporterer den.

Eksempel på Mac er Preview, som de fleste allerede har, og som oftest skuffer. Det indbyggede Quartz-filter Reduce File Size bruger én fast, aggressiv indstilling på alle billeder uden skyder til opløsning eller kvalitet. Scanninger bliver bløde og pletvise, og en PDF med kun tekst kan endda vokse, fordi filteret omskriver filen uden den oprydning på objektniveau, som en rigtig optimering udfører.

En komprimering i browseren er den korteste vej, når du sidder på en arbejdslaptop uden Acrobat, på en telefon eller hjælper nogen over telefonen. Den online PDF-komprimering på UltKit tager op til 20 PDF'er ad gangen, hver op til 95 MB, uden installation og uden konto, og hver uploadet og behandlet fil slettes 30 minutter efter behandlingen.

Standardindstillingerne er sat til kvalitet: Anbefalet nedsampler kun for store billeder og lader tekst og vektorer være, som de er, mens Brug delmængder af skrifttyper og Fjern metadata allerede er slået til. Ændr kun noget, når resultatet skal holde et bestemt tal.

En filstørrelse er ikke bevis på kvalitet, så åbn den komprimerede PDF, før du sender den. Zoom til 200 % på den mindste tekst i dokumentet, såsom fodnoter, tal i tabeller eller den lille skrift under en underskrift, og sammenlign med samme sted i originalen. Ved 200 % bliver JPEG-glorier, udtværede streger og trappetrin i kanterne tydelige, mens de skjuler sig ved tilpasning til bredden.

Kontrollér derefter det, komprimering aldrig bør røre. Tekst, du kunne markere og kopiere før, skal stadig kunne markeres, for et værktøj, der rasteriserer sider til billeder, har ikke komprimeret dokumentet; det har erstattet det. Links, bogmærker og formularfelter skal stadig virke, og sideantallet skal passe.

Nogle filer er allerede så små, som de ærligt kan blive. En tekstmanual på 300 sider med delmængder af skrifttyper, en teknisk tegning af vektorstier eller en sort-hvid scanning gemt med JBIG2 har ingen for store billeder at krympe, så alle komprimeringsværktøjer giver nogenlunde samme størrelse. At presse hårdere skader kun: at tvinge en vektortegning gennem rasterisering gør den større og mere sløret på samme tid.

Når grænsen gælder pr. fil og ikke pr. indsendelse, så opdel dokumentet i stedet. Del en lang kontrakt i underskriftssiderne og bilagene, et speciale i kapitler eller en bunke kontoudtog i én måned pr. fil, og komprimer så kun hver del, hvis den stadig har brug for det. Opdel PDF deler efter sideinterval eller i dele af fast størrelse, og guiden til at opdele PDF-filer forklarer, hvilken opdeling der passer til hvilken portal.

Opdeling hjælper også med e-mail. Gmail begrænser vedhæftede filer til 25 MB i alt pr. mail, og mange firmamailservere har lavere grænser, så to dele på 15 MB når ofte frem, hvor en fil på 30 MB afvises. Til scanninger, du endnu ikke har lavet, ligger den bedste løsning tidligere i forløbet: scan tekst ved 200–300 DPI i gråtoner, som beskrevet i scanning af dokumenter til PDF, så du sjældent behøver at komprimere.