Gør billede mindre i KB til formularer, portaler og e-mail

Et mobilkamera gemmer et foto på 12 megapixel eller mere, hvilket typisk giver 2–5 MB pr. billede. Et ansøgningsportal, der indsamler et foto og en underskrift fra hundredtusindvis af mennesker, ville få brug for terabytes af lagerplads, hvis det accepterede filerne, som de er, og alle sagsbehandlere skulle vente på, at de blev indlæst. En grænse i kilobytes er den enkleste regel, en udvikler kan håndhæve: serveren læser antallet af bytes, før den overhovedet åbner billedet, og afviser alt, der er større. Derfor handler fejlmeddelelsen om KB og ikke om, hvordan billedet ser ud.

Tallene varierer meget, og de fleste ligger langt under det, et kamera producerer. Det amerikanske udenrigsministerium kræver et digitalt visumfoto på 600 × 600 til 1200 × 1200 px og højst 240 KB (reglerne findes på travel.state.gov). Indiske rekrutteringsportaler som IBPS har bedt om en underskrift på 10–20 KB og et fotografi på 20–50 KB. Universiteters optagelsessystemer, udlejningsplatforme og HR-software lander ofte på 100 KB, 200 KB eller 1 MB. E-mail er mere generøs, idet Gmail tillader 25 MB vedhæftede filer pr. mail, men et dusin fotos i fuld størrelse overskrider den alligevel.

Nogle formularer kontrollerer mere end antallet af bytes. Et portal kan også kræve præcise pixelmål, filendelsen JPG eller JPEG eller en minimumsstørrelse, så billedet ikke er et frimærke. Læs vejledningen én gang, notér alle tre tal (KB, pixels, format), og arbejd mod dem alle på samme tid. Hvis du rammer KB, men ignorerer pixelreglen, får du bare en anden afvisning.

Pixelmål er langt den største løftestang. Filstørrelsen vokser med antallet af pixels, og antallet af pixels vokser med kvadratet på bredden: halverer du både bredde og højde, beholder du kun en fjerdedel af pixelsene. Hvis du går fra et foto på 4032 × 3024 til 1600 × 1200, kasserer du omkring 84 % af pixelsene, og filen skrumper typisk med en tilsvarende andel, før du overhovedet rører ved kvaliteten. Til alt, der vises på en skærm eller kontrolleres af en sagsbehandler, er 1200–1600 px på den lange led rigeligt. Beskæring tæller også: hver pixel tom væg, du fjerner, er en pixel, encoderen ikke længere skal gemme.

Formatet afgør, hvor effektivt pixelsene pakkes. JPG blev standardiseret som ISO/IEC 10918-1 i 1992 og er bygget til fotografier: det kasserer fine detaljer, som øjet næsten ikke lægger mærke til. PNG er tabsfrit, hvilket er perfekt til logoer og skærmbilleder og spild til fotos, så det samme snapshot som PNG er ofte flere gange større end JPG'en. WebP og AVIF er endnu mindre ved tilsvarende kvalitet, men mange offentlige og rekrutteringsportaler accepterer kun JPG eller JPEG, så de er et godt valg til websites og chatapps frem for formularer. Hvis du er i tvivl om, hvad en formular mener med "JPEG", får du svar i guiden til JPG, JPEG og PNG.

Kvalitet er finjusteringen og virker kun på formater med tab. De fleste kameraer og telefoner gemmer JPG'er i kvalitet 90 eller højere, og et fald til 75 halverer typisk filen uden forskel, du kan se ved normal visning. Under cirka 50 begynder jævne flader som himmel og hud at gå i blokke, og tekst får glorier. Derfor bør kvalitet komme sidst: på et foto i fuld størrelse skal den skrues så langt ned for at nå et lille mål, at skaden kan ses, mens en moderat reduktion er nok på et foto, hvor størrelsen er ændret. At fjerne metadata (GPS-position, kameramodel, indlejret forhåndsvisning) er en gratis bonus, der er 10–50 KB værd på mange mobilfotos.

JPG har ingen indstilling, der siger "gør denne 50 KB". En given kvalitetsværdi giver en forskellig størrelse for hvert foto, fordi et detaljeret billede af blade kræver flere bytes end en almindelig væg. Desktopprogrammer løser det ved at prøve sig frem: eksportér, se størrelsen, justér, eksportér igen. Det virker, men kræver flere runder, og det er let at skyde over og ende med en fil på 30 KB, der ser grov ud, hvor 49 KB ville have set rent ud. Metoden nedenfor holder gætteriet kort ved at fastlægge pixelstørrelsen først, så kvaliteten kun skal dække den sidste del.

En komprimering med målstørrelse udfører den samme søgning for dig. I billedkomprimeringen lader du Komprimér efter stå på Målstørrelse, skriver tallet og vælger KB. Værktøjet prøver kvalitetsværdier, indtil det finder den højeste, der passer, og med Tillad nedskalering slået til reducerer det dimensionerne i små trin, hvis kvaliteten alene stopper ved Laveste tilladte kvalitet. Til de mest almindelige grænser findes der sider, hvor tallet allerede er udfyldt: komprimer et billede til 20 KB til underskrifter og eksamensfotos og komprimer et billede til 100 KB til jobportaler og visumformularer. Hvis du hellere selv vil bestemme styrken, er Kvalitetsniveau og Procent de manuelle tilstande under samme kontakt.

Sådan bevæger et typisk mobilfoto på 3,2 MB sig mod en grænse på 100 KB, når løftestængerne bruges i rækkefølge. Tallene er typiske, ikke målte, og en detaljeret scene lander lidt højere.

Telefoner har nogle indbyggede genveje, men ingen af dem lader dig skrive et KB-tal. På en iPhone spørger Mail, om et foto skal sendes i Lille, Mellem, Stor eller Faktisk størrelse, når du vedhæfter billeder, og appen Genveje har handlingerne Skift størrelse på billede og Konvertér billede. Siden iOS 11 gemmer iPhones som standard fotos som HEIC (Indstillinger, Kamera, Formater, Høj effektivitet), og mange portaler afviser HEIC, så konvertering til JPG er en del af jobbet. På Android varierer gallerierne fra producent til producent: Samsungs Galleri-editor har en mulighed for at ændre størrelse, mens Google Fotos er bygget til redigering frem for at fastsætte en pixelstørrelse. Et browserbaseret værktøj undgår forskellene, fordi det fungerer ens på alle telefoner.

På en computer har du mere kontrol. På en Mac ændrer Preview størrelsen under Funktioner, Justér størrelse, og dialogen Arkiv, Eksportér viser en kvalitetsskyder til JPEG sammen med et estimat af den resulterende filstørrelse, hvilket gør manuel målstyring hurtigere. På Windows kan appen Fotos ændre størrelsen på et billede fra sin menu, og Paint tilbyder Ændr størrelse med procent- eller pixelværdier, før du gemmer som JPEG. Begge platforme overlader det endelige KB-tal til prøve-og-fejl, hvilket er fint til én fil og besværligt til tyve. Til flere filer klarer et browserværktøj med et størrelsesmål op til 20 billeder ad gangen, 95 MB hver, uden noget at installere.

At tage et skærmbillede af et foto er den mest almindelige genvej, og det giver somme tider en mindre fil ved et tilfælde. Haken er, at du ingen kontrol har over resultatet: skærmbilledet optager skærmens opløsning, ikke fotoets, får de bjælker og kanter med, der var synlige, og gemmes på de fleste telefoner som PNG, som er det forkerte format til et fotografi. På en moderne telefon kan et PNG-skærmbillede i fuld skærm sagtens veje mere end den JPG, det viser. At beskære det bagefter, så konvertere og så komprimere tager længere tid end at komprimere originalen én gang.

At omdøbe en fil er den anden fælde. Hvis du ændrer photo.png til photo.jpg eller photo.heic til photo.jpg, ændrer du kun navnet: dataene indeni er stadig PNG eller HEIC, størrelsen er den samme, og portaler, der læser filhovedet, afviser den eller kan ikke vise den. Zip hjælper heller ikke, fordi JPG-data allerede er komprimeret, og en ZIP med en JPG er omtrent lige så stor. Formularer vil desuden have et billede, ikke et arkiv, så en ZIP afvises direkte.

PNG blev W3C-anbefaling i 1996 som et tabsfrit format, og tabsfrit betyder, at det ikke må kassere nogen detaljer for at spare plads. Det pakker gentagne mønstre effektivt, og derfor komprimerer et skærmbillede af et dokument eller et logo på en ensfarvet baggrund godt. Et fotografi har næsten ingen præcise gentagelser, da hver pixel afviger lidt fra sine naboer, så et PNG-foto forbliver stort, uanset hvor omhyggeligt det optimeres. Hvis et PNG-foto på 1200 px fylder 1,8 MB, kan tabsfri optimering måske bringe det ned på 1,6 MB; gemmer du de samme pixels som JPG i kvalitet 75, får du typisk 150–250 KB.

Der er to ærlige veje ud. Hvis billedet er et foto, og formularen accepterer JPG, så skift Outputformat til JPG, og størrelsesproblemet forsvinder for det meste; gennemsigtige områder udfyldes med en ensfarvet farve, hvilket formularer sjældent har noget imod. Hvis det skal forblive PNG (nogle underskriftsuploads og designportaler insisterer), så sæt PNG-komprimering til tabsgivende, hvilket reducerer billedet til de farver, det faktisk bruger. En underskrift i mørkt blæk på hvid kræver kun en håndfuld nuancer og falder dramatisk, mens et farverigt foto mister synlig glathed i farveovergange.

Når ingen af delene hjælper, er den resterende løftestang igen pixels. Et gennemsigtigt produktudsnit på 3000 px kan ikke både være PNG og 50 KB uden at blive mindre; 800 px kan passe. Tjek, om formularen virkelig kræver gennemsigtigheden, for en hvid baggrund i JPG accepteres ofte og fylder en brøkdel.