PDF til TIFF-konverter

TIFF blev udgivet af Aldus i 1986 som et fælles format til skrivebordsscannere, og Adobe har ejet specifikationen, siden firmaet købte Aldus i 1994. Den nuværende基 version, TIFF 6.0, stammer fra 1992. Billedarkiver og faxservere bygget i 1990'erne og 2000'erne er designet omkring det, og mange accepterer stadig ikke PDF.

Det, disse systemer typisk forventer, er en TIFF med flere sider, altså én fil med alle dokumentets sider som separate billeder. Det er standard her. Hvis modtagerprogrammet i stedet vil have ét billede pr. side, så slå TIFF med flere sider fra, og siderne leveres i en ZIP-fil nummereret i rækkefølge.

TIFF er en beholder og ikke én enkelt komprimeringsmetode. LZW og ZIP (Deflate) er tabsfrie muligheder til farve- og gråtonesider, og 1-bit sort-hvide sider komprimeres traditionelt med CCITT Group 4, som blev udviklet til fax. Library of Congress opfører TIFF blandt sine foretrukne formater til stillbilleder i Recommended Formats Statement, hvilket er grunden til, at det stadig er et sikkert valg til langtidsopbevaring.

Regnestykket forklarer de fleste overraskelser med filstørrelse. En A4-side i 300 DPI er 2480 × 3508 px, omkring 8,7 millioner pixels. Gemt som 24-bit farve uden komprimering er det ca. 26 MB pr. side. Den samme side i 1-bit sort-hvid er omkring 1,1 MB før komprimering og langt mindre efter, fordi en maskinskrevet side mest er hvid.

Derfor betyder Farve mere end noget andet. Maskinskrevne breve og formularer hører hjemme i sort-hvid, sider med blyantsnoter eller svage stempler i gråtoner, og kun dokumenter, hvor farven har betydning, som markerede kontrakter, i farve.

Hvis du kun skal bruge en del af filen, så sæt Sider til Valgte sider og skriv fx 2-5. Hvis du først vil dele en lang scanning op i separate dokumenter, gennemgår vores guide til at opdele PDF-filer mulighederne. Hvis arkivet i stedet accepterer PNG, giver PDF til PNG tabsfri sider, der kan åbnes i flere programmer.