Atmosfærer til bar

Standardatmosfæren blev fastlagt i 1954 af Generalkonferencen for Mål og Vægt som præcis 101.325 pascal, som er det gennemsnitlige lufttryk ved havets overflade. Det svarer til 101,325 kPa, 14,696 psi og 760 mmHg. Bar er en mere rund metrisk enhed på præcis 100.000 Pa, indført så tryk kunne angives i rene tierpotenser.

I 1982 ændrede IUPAC standardtrykket inden for kemi fra 1 atm til 1 bar, så ældre og nyere lærebøger angiver lidt forskellige standardbetingelser. Gasvolumener og ligevægtskonstanter ved standardtryk forskyder sig med ca. 1,3 % mellem de to, hvilket har betydning i præcist laboratoriearbejde og næsten ingen andre steder.

Under vand lægger hver 10 meter havvand cirka 1 bar til, eller 0,99 atm. På 30 m dybde indånder en dykker luft ved omkring 4 bar absolut, altså atmosfæren ved overfladen plus tre bar fra vandet, og derfor bruges luften fire gange hurtigere end ved overfladen.

Opad falder trykket. Kabiner i passagerfly tryksættes til svarende til 6.000–8.000 fod, cirka 0,75–0,8 atm, og toppen af Mount Everest ligger omkring 0,33 atm. Bjergbestigere og piloter ser normalt disse tal i hPa eller tommer kviksølv; omregning til bar eller atm gør dem lettere at sammenligne.

Ure bruger atm og bar upræcist: et ur med angivelsen 10 ATM eller 10 bar er testet til ca. 100 m statisk vandtryk, men det betyder ikke, at det er sikkert at dykke til den dybde. Til dæk- og kompressortal er bar til psi og kPa til psi mere praktiske.